Hvert tredje skoleår foretages en undervisningsmiljøvurdering.
Her kan du downloade seneste undervisningsmiljøvurdering fra skoleåret 2023-24
Her kan du downloade seneste undervisningsmiljøvurdering fra skoleåret 2020-2021
I undervisningsmiljøudvalget har siddet rektor Kristoffer Høy Sidenius, uddannelsesleder Thomas Krumholt, fra elevrådet Pauline Sønderlund (2v) og Laura Seligmann (2mx) og fra de ansatte Stig Iversen (Pedel) og Thomas Kruse (lærer).
Hvert tredje år skal skolen udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, udpege indsatsområder for den og udarbejde en handlings- og opfølgningsplan. I forbindelse med beskrivelse og vurdering af problemer læner vi os op ad elevtrivselsundersøgelsen fra oktober 2016, hvori de resultaterne fra de relevante spørgsmål er hevet ud og vedlagt dette dokument.
Beskrivelse og vurdering af problemer
Undervisningsforhold, rengøring og indretning er alle dalet i ETU 2016.
-Stole og borde, pladsforhold samt stoleindstillingsmuligheder.
Indsats på kort sigt: Ledelsen planlægger en pædagogisk indsats mht stoleindstilling. Iværksættes i starten af det kommende skoleår.
- Bordopstilling i klasserne. Flere klasser giver udtryk for at det er svært at komme rundt i klassen og at borde og stole flyttes rundt.
Ledelse og pedeller planlægger og markerer bordenes placeringe i lokalet, for at sikre faste opstillinger. I lokaler med faglige instrumenter (naturvidenskab, drama, billedkunst og musik) bestemmer faggrupperne opstillingen. På resten af gymnasiet stilles bordene i 4 personers grupper.
Indsats på længere sigt: Inden næste UMV evalueres bordopstillingen igen i forbindelse med en ETU.
-Indeklima og udluftningsmuligheder
Flere har nævnt store temperaturudsvning hen over året, samt mulighed for udluftning som problemer.
Indsats på kort sigt: CTS-anlæg burde virke, men der er en udfordring om varmen i N-fløjen. I efteråret 2017 informeres eleverne om, hvordan de kan kontakte pedellen, så han får bedre mulighed for at følge med i hvilke lokaler, der giver særlige problemer.
Tilpasse temperaturen på skolen, så den er jævnere uanset udendørstemperaturen.
Indsats på kort sigt: I starten af skoleåret vil pedel og elevråd demonstrere udluftning i især S og H – fløjen, hvor der er mulighed for at skabe gennemtræk til de øverste vinduer og på den måde lufte ud.
Nogle klasser vurderer pladsforholdene ringe:
Indsats på kort sigt: I samarbejde mellem skemalægger og ledelse skemalægges klasser med flest elever til fortrinsvist at have deres timer i skolens største undervisningslokaler. Dette vil ikke altid kunne lade sig gøre, men målet er at de får så få blokke som muligt at de ældre og mindre dele af skolen.
Klasser med undervisning i K13 og 14 oplever problemer med støj fra musikundervisningen.
Indsats på kort sigt. Pedel og ledelse undersøger muliighed for bedre lyddæmpning mellem stuen og 1.sal i de pågældende lokaler.
Oprydning vurderes som et mere generelt problem på skolen.
Indsats på kort sigt: Der iværksættes en oprydningskampagne fra elevrådet helst i starten af skoleåret eller en happening. Omfang og udgifter aftales med Rektor og uddannelsesledere.
Skolens netværk vurderes mindre positivt.
Indsats på kort sigt: Løbende opfølgning via skolens IT-support. I skoleåret 2017-18 laves en undersøgelse af netværkets dækning og belastning. Elever opfordres til at melde ind, hvor og hvornår de ”ryger af”.
Inden næste UMV: Forbedring af netværksdækningen på skolen.
Beskrivelse og vurdering af problemer: ETU 2016 viste at følgende parametre er faldet i forhold til tidligere år:
- Klassen og holdets sammenhold
- Stemingen i min klasse er præget af forståelse og respekt for hinanden.
Vurderingerne er udtryk for stor spredning. Nogle klasser scorer højt, andre meget lavt.
Indsats på kort sigt: Teamsene informeres om klassernes scorer og laver, evt. i samarbejde med studievejledere, tiltag for at styrke klassernes sociale miljø.
Indsats på længere sigt: Flere gange i løbet af 1g, arbejdes der med teambuilding og klasserumskultur, for at styrke sammenholdet i klassen og på årgangen. Der sker løbende opfølgning i teamet bl.a. ved at klassens resultater i ETU tages op i forbindelse med en eller flere konferencetimer efter behov.
Ganske få giver udtryk for at opleve eller udføre mobning, men skolen tager det meget alvorligt.
Indsats på kort sigt: Der er for nyligt udarbejdet en antimobningspolitik og i starten af skoleåret 2017/18 præsenteres den for klasserne, for at sikre at alle er bekendt med hvordan de kan handle, hvis de oplever mobning.
Flere elever giver udtryk for at undervisningslokalerne virker uinspirerende, at skolens udsmykning kunne være bedre og at fællesarealerne også kunne blive mere spændende – især s og h-fløjene.
I skoleåret 2017/18 laves en konkurrence om ideer til udsmykning af lokaler. Det afklares hvad der er af budget til maling og pynt i lokalerne.
Efter arbejdet med at gøre undervisningslokalerne mere spændende, er planen, at der skal ske en afsmitning på fællesarealerne så de både kan være inspirerende til daglig og fungere til fester.
Der vil ske en årlig opfølgning på punkterne i umv’en, hvor der gøres status over hvor langt vi er nået, og hvad planerne skal være for det næste skoleår.
Beskrivelse af udfordringer og indsatser på baggrund af elevtrivselsundersøgelsen, samt møder i undervisningsmiljøudvalget:
Generelt vurderes det sociale miljø på Gribskov Gymnasium som værende godt. ETU’en viser dog at der i enkelte klasser kan være problemer indenfor de områder, der belyses af spørgsmålet ”stemningen på mit hold er præget af forståelse og respekt for hinanden”
Der arbejdes aktivt for et godt sammenhold i klasserne, bl.a. via indsater indenfor klasserumsledelse. Hvis der konstateres problemer (også før etu’en) trækkes der i højere grad på øget studievejledning og 1g teambuildingstiltag. Klassens lærere og teamet er ansvarlige for opfølgning. Der følges årligt op på resultaterne fra ETU og målsætningen er at alle klasser oplever klassen og skolen som et godt sted at være socialt. ‐ Det tydeliggøres at der skal samles op på ETU’en i klassrne. Ledelsen skitserer i samarbejde med teamene retningslinier for anvendelsen af relevant data fra ETU’en og sikrer, at teamene tager klasseresultaterne op til drøftelse i de enkelte klasser. Skolens ledelse og klasseteamsene er ansvarlige.
Målsætningen er at alle på skolen er bekendt med resultaterne fra ETU’en vedrørende undervisere, undervisning, socialt miljø og egen motivation.
ETU’en afslører også et behov for øget kontakt på kryds og tværs af klasser og årgange.
Der indføres en årlig temadag, hvor undervsingen foregår på langs og tværs af hold og årgange. Emnet for temadagen tages op med pædagogisk råd, samt i elevrådet. Ledelsen, PR og elevrådet nedsætter et udvalg, der gøres ansvarlige for dagen. ‐ Evt. genopdagelse af lektionskataloget (koncept: lærerne laver et oplæg indenfor et område de er specialiseret i, men ikke nødvendigvis underviser i til dagligt). Ideen er at der laves en undervisningsgang (1‐2 moduler), hvor eleverne rystes sammen med nogle opgaver og lidt gruppearbejde.
I løbet af det kommende skoleår fastsættes rammerne for sådan et arrangement og muligheder og udfordringer afklares i pædagogisk råd.
Elevrådet planlægger forskellige temaer for cafeaftener i det kommende år, for at skabe flere muligheder for at ryste årgange og klasser sammen. ‐ Det undersøges hvilke muligheder der er for samarbejde på tværs af klasser ved naturvidenskabsfestivalen i september. KK kontakter naturvidenskabslærerne, der står for naturvidenskabsfestivalen.
Mulighederne for at afholde flere undervisningsaktiviteter sammen på tværs af klasser (f.eks. idræt) undersøges.
Ledelsen tager kontakt til faggrupperne og skemalægger for at finde ud af hvor det ville være muligt/en gevinst, at undervise flere hold sammen.
Undervisningen i de timer skal være tilrettelagt så eleverne har mulighed for at være sammen med elever fra andre klasser ‐ der tænkes altså ikke på forelæsninger.
Målsætningen for alle ovenstående tiltag er at skabe flere muligheder for at eleverne kan møde, socialisere og samarbejde med hinanden på tværs af årgange og hold.
Ca. 11% føler at de er blevet mobbet af andre elever, ca. 11 % oplever mobning fra lærere. De fleste dog kun ganske få gange. Udgangspunktet er at mobning er uacceptabelt på Gribskov Gymnasium.
Når mobning opleves direkte sanktioneres det gennem skolens studie- og ordensregler. Det er desværre bare ikke altid at mobningen er synlig, ligesom grænsen for hvornår det er mobning også kan være svær at definere. KR og elevrådet vil sammen med studievejlederne udarbejde og udmelde en mobningshandlingsplan, som giver retningslinier for hvem man kan gå til, hvis man som elev oplever mobning enten på sig selv eller observerer andre blive mobbet.
Udgangspunktet er at mobning er uacceptabelt på Gribskov Gymnasium, og målsætningen er naturligvis at udrydde mobningen blandt elever og ansatte, samt grupperne imellem.
Skolens fysiske miljø får en middelvurdering i etu’en, men én der ligger under landsgennemsnit. Fysiske undervisningsforhold og skoleindretning, samt fællesarealer vurderes mindre gode. Indsatser i næste skoleår ‐ Der opleves udfordringer med tavler/projektorer. I løbet af 2015 ensartes og forenkles mulighederne for tilkobling af lærerpc’er i undervisningslokalerne. Der udarbejdes et forbedret system for tilbagemeldinger, så it‐supporten hurtigere kan få løst problemer, der måtte opstå. KR og it‐afdelingen er ansvarlige. Målsætningen er at læreren enkelt kan tilkoble sin undervisningspc og indenfor få sekunder få lyd og billede på projektoren. ‐ Indeklimaet vurderes i etu’en også som noget der bør ændres. Skolen har installeret nyt klimastyringsanlæg og finjusteringen af det forventes at være på plads i løbet af 2015. HC og pedellerne er ansvarlige. ‐
Skolens netværk og printere nævnes som problematiske. Der sker en opgradering af det trådløse netværk i sommeren 2015. I efteråret 2015 afklares det, hvilken type printer, der skal erstatte de nuværende, som snart bør opgraderes.
Undervisningslokalerne vurderes som uinspirerende, og fællesarealer uspændende. Elevindflydelse på området er dog steget. Indsatser i næste skoleår ‐ Der arbejdes med at lave en ”elevernes væg” ved skolens indgang ‐ udvalget fastsætter rammerne for hvordan væggen kan bruges. Måske kan arbejdet med en fællesvæg ved indgangen inspirere til videre arbejde i klasserne. ‐ Oprydning nævnes som et område, der kan forbedres ‐ elevrådet laver initiativer, der kan opfordre/opdrage alle til at holde lokaler og fællesarealer ryddelige.
Der undersøges muligheder for affaldssortering, og det anerkendes at der er noget der kræver opbakning fra hele skolen ‐ elever, ansatte og kantine.
Mulighederne for at lave egentlige stamklasselokaler til 1g’erne, hvor de selv får lov at præge udsmykning undersøges med skemalæggeren. Ledelsen tager ideen op med pædagogisk råd. Målsætningen med ovenstående, er at skolen fremstår og opleves som et sted der inspirerer til læring. Der følges årligt op på området via elevtrivselsundersøgelsen.
Undervisningsmiljøvurderingen for 2017 er under udarbejdelse og forventes klar september 2017.
Gribskov Gymnasium
Østergade 52
3200 Helsinge
Denmark
post@gribskovgymnasium.dk
EAN
5798 000 557 451
CVR nummer
29 55 39 47
8.00-15.00
(fredag 8.00-14.00)
Tlf. kontor: +45 48 79 84 10
