• Globalt

    Gribskov i verden og verden i Gribskov

Gribskov i verden


På Gribskov Gymnasium lægger vi vægt på kulturmøder og globalt udsyn. Derfor har vi studierejser til flere kontinenter.

Både for elever og lærere er studierejser en spændende måde at arbejde med fagligt stof. Og så er de mange fælles oplevelser som regel med til at ryste klassen endnu mere sammen.

Vi bestræber os på også at kunne tilbyde eleverne studierejser, som bringer dem i kontakt med gymnasieelever, folk og kulturer i de lande vi besøger. Derfor arrangerer vi på Gribskov Gymnasium meget gerne studierejser som udvekslingsrejser - også fordi man på den måde kan nå længere ud i verden. Udvekslingerne giver også mulighed for at modtage besøg her hos os. Vi har  udveksling med Tyskland, Frankrig, Spanien, Kina, Italien og Tyrkiet - og vi har partnerskoler og kontakter i Grønland, Island, Færøerne, Tjekkiet og Tyrkiet.

Vi er stolte over at kunne tage imod elever fra andre lande - både udvekslingsklasser, enkeltelever, udvekslingsstudenter på ½-1 års ophold - og da kommunen havde mange unge flygtninge i vores område, fandt vi også en måde at åbne vores døre for unge flygtninge. Vi prioriterer ligeledes lærerudveksling højt og tilbyder vores lærere at besøge vores partnerskoler med henblik på at knytte bånd på tværs af grænserne.


Det er vores målsætning, at både elever og lærere vil opleve Gribskov Gymnasium som et sted, der spænder vidt - fra det lokale til det globale.

leaves
Adresse

Gribskov Gymnasium
Østergade 52
3200 Helsinge
Denmark

post@gribskovgymnasium.dk

EAN
5798 000 557 451
CVR nummer
29 55 39 47

Kontor og telefontid

8.00-15.00
(fredag 8.00-14.00)

Tlf. kontor: +45 48 79 84 10