Kommende elever

Gribskov Gymnasium er et åbent og rummeligt gymnasium, der spænder fra det lokale til det globale. Vi møder dig med ordentlighed i et fællesskab, der understøtter selvstændighed. Vi eksperimenterer og diskuterer med nysgerrighed. Vi har modet til at begå fejl og lære af dem. Det kalder vi kritisk respekt.

Vi tager hinanden og fagligheden alvorligt, men ikke højtideligt. Vi gør os umage. Vi fordyber os i detaljer og har sans for de store linjer. Og vi ved, at man når langt med humor og venlighed. Det er sjov seriøsitet.

Hos os får du en undervisning, der bygger på ansvarlighed, engagement og sigter mod, at du opnår et højt fagligt niveau.
Gymnasiet udbyder STX og 2-årigt HF. Derudover udbyder vi den helt unikke Nordatlantiske gymnasieklasse, NGK, hvor eleverne går i skole i Danmark i 1g, tager 2g på Færøerne og Island og afslutter deres STX med 3g i Grønland.

Kreativitet og udfoldelse er en del af den sjove seriøsitet, og skolen har et spændende, kreativt og aktivt miljø. Vi har en filmfestival "Det Gyldne Bånd", afholder udstillinger, diverse sportsaktiviteter samt musikalske indslag på morgensamlinger, ved caféaftener og på "Gribstock", hvor musik, drama og billedkunst viser frem, hvad de laver. Hvert år samarbejder de kunstneriske fag om en skolekomedie, hvor kreativitet og faglighed udfoldes.
På Gribskov Gymnasium går der ca. 700 elever. Gymnasiet har en størrelse, så eleverne kender hinanden på tværs af klasser, årgange og skoleformer. Nogle kender hinanden i forvejen når de kommer, mens andre starter på skolen uden at kende nogen. Vi arbejder aktivt på, at her skal være rart at være og der skal være plads til alle.
Gennem undervisningen, de mange frivillige tilbud og livet på skolen giver vi dig værktøjerne til at møde fremtiden, som vi gør: Med kritisk respekt og sjov seriøsitet.

Her kan du læse vores infofolder

Hvis du vil tage stx eller HF på Gribskov Gymnasium er her et link til optagelse.dk

Studieretninger - STX

Studieretninger - STX
Læs mere

Læs mere
leaves
Adresse

Gribskov Gymnasium
Østergade 52
3200 Helsinge
Denmark

post@gribskovgymnasium.dk

EAN
5798 000 557 451
CVR nummer
29 55 39 47

Kontor og telefontid

8.00-15.00
(fredag 8.00-14.00)

Tlf. kontor: +45 48 79 84 10