Legater ved dimissionen

Ved årets dimission blev en række studenter hædret med et legat:

Boggaver
Ved dimissionen på Gribskov Gymnasium uddeles boggaver til den HF student og den STX student, der har opnået det højeste gennemsnit i eksamensresultat.

Boggaverne gik til:

Den HF student, der har det højeste snit, er Silke Lykke Köster Bjerge, 2j

De to STX studenter, med højeste snit var Clara Bonnesen Østergaard, 3.a, og Katrine Voss Thorsen, 3.y.

Christiern Pedersen Prisen
Gribskov Gymnasiums meget prestigefyldte pris gives til den student, der bedst lever op til fundatsens krav om “initiativrigdom og dygtighed inden for feltet kommunikation”.

I år gives prisen til Emilia Alexandra Prinzler, 3.a

Emilia Alexandra Prinzler har beriget Gribskov Gymnasium med sin enorme kreativitet og sit store engagement for det kinesiske sprog og kultur igennem alle tre år. Hun har været drivkraften bag udsmykningen af skolens kinesisk-lokale , og hun har sammen med Johann Frederik Matzke Olesen, Helena Antonia Berger og Sofie Rose Brix Nielsen produceret en turistvideo på kinesisk om Melby (Méi ěr bǐ) på så overbevisende vis, at de fik en flot 3. plads i en national sprogkonkurrence - det er nu kun et spørgsmål om tid før kineserne får øjnene op for Melby!

Bestyrelsens legat 2021
Bestyrelsens legat gives til en student, der har vist et særligt kreativt talent og/eller har brugt sine sociale kompetencer på en ekstraordinær måde.

Legatet uddeles af bestyrelsesformand for Gribskov Gymnasium Carl-Jørgen Bindslev:

I år tilfalder legatet: Michelle Sylvander, 3.mz, som har deltaget meget aktivt i skolens liv som elevrådsformand i 2.g, og som bestyrelsesmedlem i Gribskov Gymnasiums bestyrelse. Michelle har altid bidraget positivt og har sat dit præg på vores skole. Hendes kreative evner er kommet rigt til udtryk på de skrå brædder i skolekomedien og i musikalske aktiviteter.

Gribskov Kommunes Demokratipris
Gives til en student, der i særlig grad har gjort sig bemærket for sin indsats for at fremme demokratisk forståelse og aktiv deltagelse i børne- og ungdomslivet.

I år gives prisen til Salma Al Rachid, 3.mz. Salmas ønske om medindflydelse, og lyst til at være en aktiv medlevende borger, blev allerede bemærket, da Salma var primus motor på ungdomsrådets KV 17 – HUSK AT STEM ‘event.

Meldingerne fra fagprofessionelle voksne, hvis arbejdsplads er lokaliseret i Gribskov kommune, er ens. I demokratiseringsprocesser, er Salma altid på banen. Salma er vedholdende, en god kammerat, og Salma er en ildsjæl!
Listen over "steder hvor meninger brydes, og beslutninger tages", hvor Salma har været med, er lang. Salma har også brugt meget tid på miljø og klima, bl.a. genbrugstøjmodeshow.

Stort tillykke til alle legatmodtagerne!

 

 

 

 

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Skriv til os

Fold ud

Tak for din besked - vi kontakter dig snarest

leaves
Adresse

Gribskov Gymnasium
Østergade 52
3200 Helsinge
Denmark

post@gribskovgymnasium.dk

EAN
5798 000 557 451
CVR nummer
29 55 39 47

Kontor og telefontid

8.00-15.00
(fredag 8.00-14.00)

Tlf. kontor: +45 48 79 84 10
Fax: +45 48 79 84 07